I vores tidligere Post om benchmarking har vi udarbejder en fiktiv profil for Danmark for perioden 2015 til 2017.
Selv om en sådan profil stadig ikke giver mening fra et organisationskultur synspunkt kan den give en indikation af de strømninger der er, og hvilke kulturtyper der er i fremgang hhv. tilbagegang over en bred kam.
Vi har kigget på tallene for 2018 og 2019, og som I kan se herunder er der et tydeligt ønske mod mere Fleksibilitet og frihedsgrad altså mere Clan og Adhocracy og mindre Hierarchy og Market. Der er ikke meget forskel på profilen for private hhv. offentlige organisationer.
Det ligner det vi så i målingen fra 2016 og 2017 så vi er gået lidt dybere i tallene for at kigge efter interessante detaljer.
Når vi kigger nærmere på den nuværende kultur i figuren herunder, kan man se at både offentlige og private organisationer vurderer at Adhocracy er lavere i 2018+2019 end i 2016+2017, hvilket er interessant da der i 2016+2017 målingen var et ønske om mere Adhocracy. Hvorfor det ikke er sket er vanskelig at svare på, men måske er deltagerne blevet lidt mere kritiske i deres vurdering og har erkendt at ”vi ikke er så innovative endda”.
Det bemærkes også at for private organisationer er vurderingen af Hierarchy noget højere i 2018+2019 end i 2016+2017 selv om der i 2016+2017 målingen var et ønske om mindre Hierarchy. Forklaringen kan være tilsvarende ovenstående – men med omvendt fortegn – altså en erkendelse af at ”vi har mere bureaukrati end som så”
Når vi kigger nærmere på den ønsket kultur i figuren herunder, kan man se at både offentlige og private organisationer ønsker mindre Clan og Adhocracy i 2018+2019 end i 2016+2017. Noget som i særlig grad kommer til udtryk i offentlige organisationer. Desuden ønsker de begge mere Hierarchy i 2018+2019 end i 2016+2017, og offentlige organisationer tillige mere Market (private ønsker minimal mindre).
Dette er ret så interessant for selv om tendensen er tydelig i forhold til nuværende kultur med mere Clan og Adhocracy og mindre Hierarchy og Market, så kan det godt være at udviklingen går mod en mere balanceret kultur (lige høj på de 4 typer) som også giver rigtig god mening da organisationen kun er så god som den svageste kvadrat og det derfor ikke er hensigtsmæssigt ukritisk at gå efter en høj/lav værdi på én eller flere kulturtyper. Det kan du se mere om her.
Vi følger naturligvis op når vi har tallene for 2020 klar.