Den kommende ISO 9001:2026 lægger op til et markant skifte. Hvor mange tidligere har haft fokus på procedurer, dokumentation og compliance, peger Final Draft (FDIS) på, at kvalitetskultur bliver et langt mere eksplicit krav.
Det betyder, at auditorer i højere grad vil se efter, om kvalitet er en naturlig del af virksomhedens kultur – ikke kun noget, der står i kvalitetshåndbogen.
Det handler blandt andet om, at:
✅ Ledelsen aktivt fremmer en kultur, hvor kvalitet er en del af alle beslutninger.
✅ Etik, åbenhed og ansvarlighed er en del af den daglige adfærd.
✅ Medarbejdere ikke blot kender procedurerne – men forstår hvorfor de er vigtige og selv bidrager til forbedringer.
I praksis vil auditorer sandsynligvis interessere sig for spørgsmål som:
• Er kunden reelt i centrum?
• Bliver fejl brugt til læring frem for skyld?
• Tør medarbejderne sige til, når noget er galt?
• Er løbende forbedringer en naturlig del af hverdagen?
• Går ledelsen selv forrest?
Den store udfordring bliver derfor ikke at skrive flere procedurer – men at kunne dokumentere, at kvalitetskulturen faktisk lever i organisationen.
Det kan blandt andet ske gennem:
📌 Forbedringsforslag fra medarbejdere
📌 Interne audits og ledelsesgennemgange
📌 Gemba Walks
📌 Kultur- og trivselsmålinger
📌 Kundetilfredshed og systematisk læring af afvigelser
For os hænger dette tæt sammen med et emne, vi tidligere har skrevet om: forskellen mellem sikkerhedskultur og sikker kultur. Mange af de samme mekanismer gør sig gældende, når man ønsker en organisation, hvor kvalitet bliver en naturlig del af adfærden – ikke blot et ledelsessystem.
Læs vores tidligere indlæg her:
👉 https://ocai.dk/sikkerhedskultur-vs-sikker-kultur/
Hvor moden er jeres kvalitetskultur?
Hvis en auditor spurgte en tilfældig medarbejder:
“Hvad gør du, hvis du opdager en fejl?”
– ville svaret så afspejle en procedure eller en kultur?