Med eksempelvis NIS2 er kravene til adfærd og awareness blevet øget og gjort mere eksplicit. Ledelsen skal implementere tiltag der balanceres med risiko og adfærd da bevidste og ubevidste menneskelige handlinger kan bringe organisation i fare.

For at skabe en stærk sikkerhedsstrategi er det vigtigt at forstå både organisationens kultur og adfærd.

Derfor er begrebet sikkerhedskultur blevet introduceret. Arbejdstilsynet beskriver det som arbejdspladser der er på forkant og tager initiativ til at fremme sikkerheden fremfor først at reagere, når nogen kommer til skade. De har dokumenteret færre ulykker fordi de fokuserer på det, man gerne vil have mere af, nemlig god sikkerhed i højere grad end udelukkende at tale om og måle på det, man ikke vil have, nemlig ulykker.

Så det handler altså om at organisationens fælles værdier, vaner og opfattelser er med til at øge sikkerheden – og dermed forhindrer / reducerer brud på sikkerheden.

I stedet for at introducere organisationen for et nyt og stort projekt med at etablere en sikkerhedskultur vil vi anbefale at man i stedet får en sikker kultur – altså sikre at den kultur organisationen har også fremmer sikkerhed.

Hvordan får man en sikker kultur?

  • 1. Ved hjælp af ledelsens risikovurdering identificeres og prioriteres de indsatsområder hvor menneskelig adfærd skal påvirkes for at øge sikkerheden.
  • 2. Mål den eksisterende kultur – gerne opdelt på de organisatoriske enheder som skal implementere indsatserne.
  • 3. Med udgangspunkt i kulturen og de underliggende værdier og holdninger udarbejdes kulturtilpassede tiltag mod en mere sikker adfærd. Disse tiltag vil være en smule forskellige alt efter hvilken kultur der er tale om da eksempelvis enheder med fokus på tillid og samarbejde skal gøre det lidt anderledes end enheder med fokus på individuelle mål og intern konkurrence.
  • 4. Løbende opfølgning og justering er nødvendig for at følge adfærdsændringerne til dørs.

Hos OCAI kan vi hjælpe jer til en sikker kultur med udgangspunkt i en OCAI kulturanalyse så I ved hvilke håndtag der skal skrues på i de forskellige dele af organisationen.